Vinduer og døre

Vinduer og døre der passer til dit hjem

Få lys i hjemmet med gulv-til-loft vinduer

Vinduer der holder dit hjem varmt

Står du og har brug for at købe nye vinduer og døre af høj kvalitet, kan vi hos Elmsgaard Entreprise finde de helt rigtige løsninger til dig. Vi kan give dig gode råd til dit projekt om alt fra total renovering af vinduer til et bredt udvalg af indvendige døre. Om det er stort eller småt, har vores tømrere, murere og malere flere års erfaring med samtlige elementer, når det kommer til udskiftning af vinduer og døre.

Så hvis det er ved at være på tide at se sig om efter nye vinduer og døre til at opdatere dit hjem med, kan du få hjælpen lige her. 

Vinduer er ikke bare vinduer. Døre er ikke bare døre. De er helt afgørende brikker i et harmonisk, velfungerende hjem. Tænk over det: hvordan ville du have det, hvis du aldrig kunne se ud på den blå himmel? Eller hvis du aldrig kunne sidde i fred og ro i et værelse for dig selv? 

Vi rådgiver ikke kun om hvilke nye løsninger der er mulige for dig, men tager også meget gerne stilling til og vurderer tilstanden af dine allerede monterede varianter. Så slipper du for at skulle gå rundt og gruble, og du kommer i sidste ende hjem med den bedste løsning til præcis dit hus.

Så hvad siger du? Er det ikke på tide at få gjort noget ved de gamle vinduer og døre?

Elmsgaard Entreprise kan tilbyde dig modeller fra flere forskellige producenter, så du altid kan få opfyldt dine ønsker hvad angår flere års garanti, en fin pris og topkvalitet.

Er du i tvivl om noget, så grib telefonen og tag en uforpligtende snak med Mette eller send en e-mail afsted i formularen til højre.

Alt du skal vide om vinduer og døre

Fastkarm
Det vil sige at glasset sidder direkte inde i karmen, og at denne type ikke lader sig åbne. Du får derimod en model, hvor glasset fylder karmen helt ud samtidig som den lader en masse dejligt lys skinne ind. Dertil den højest mulige energieffektivitet — hvilket tydeligt kan mærkes i pengepungen, den dag varmeregningen daler ned i postkassen. 

Topstyret 
Denne model er et populært valg velegnet de fleste slags rum. Dette skyldes såvel det elegante, moderne design som den smidige åbnefunktion, der gør modellen utroligt nem at betjene. Desuden har denne model nogle andre stærke fordele, blandt andet at den tillader en yderst effektiv udluftning med ventilering fra oven og neden, den er et skræddersyet valg til børneværelset samt at den har skjulte beslag, så du undgår udendørs beslag.

Sidehængt
Her er det et todelt vindue der åbnes udad på hver sin side. Designet er atter enkelt og rent, hvorfor denne model benyttes i mange slags boliger. Derudover er varianten virkelig velegnet som en redningsåbning. 

Top-vende 
Denne model åbner også udad ved hjælp af et håndtag langs bunden, hvorfor vinduet åbnes fra neden og ud. Modellen har en vippefunktion på siderne, som gør det muligt at dreje den 170 grader udenfor karmen. På den måde bliver det en barneleg at pudse ruderne, når de trænger.

Dannebrogsvinduet
Dannebrogsvinduet er en klassiker. Som navnet antyder, er rammen formet som det hvide kors på dannebrog, hvilket betyder at dit vindue inddeles i disse fire fine sektioner, hvoraf underdelen er en anelse større end overdelen. Modellen er sidehængt og åbner udad.

Yderdør
Yderdøren er vigtig for dit hus, da det er den man ser som noget af det første, idet man træder indenfor. Den kan nogle gange være med til at ændre hele husets æstetiske stil, hvis den har et specielt udtryk. Af den grund er den værd at bruge tid på at overveje grundigt. Hvordan skal den se ud? Hvilken form? Hvilke funktioner? Der er som sagt mange muligheder, og oftest kan du selv kombinere i høj grad.

Terrassedør
Denne slags minder meget om en yderdør, men har typisk et andet håndtag og åbne-lukkesystem. En god terrassedør giver først og fremmest hurtig og let adgang til din have eller altan og forbinder altså dit hjem med verden udenfor.

Altandør
En altandør er funktionel og åbner udad. Den har typisk flere åbnefunktioner, hvilke gør den til et glimrende valg til både overetagen i det private hjem og i større etagebyg. Desuden har denne model en noget smallere ramme, så solens lys bedre kan trænge igennem. 

Hæve-skydedør  
Sidst, men ikke mindst, er der “hæve-skyde”-modellen. Denne model kan siges at være en udviklet, udvidet model af den klassiske terrassedør, som i modsætning til sit ophav ikke har et decideret svingareal. Du behøver altså slet ikke bekymre dig om plads længere, da døren af sig selv flyder i ét med karmen — hvad enten du bruger den til din terrasse, altan eller balko. De store glaspartier giver et enormt lysindfald, så du til enhver tid kan nyde den smukke udsigt.  

Har du et projekt til os?

Du kan altid kontakte os for en uforpligtende samtale omkring dit næste byggeprojekt? Vi kører gratis ud for at besigtige dit projekt i Midtjylland.